EKSEMPLER PÅ ARRANGEMENTER
En gospelworkshop kan arrangeres på mange forskellige måder.
Jeg har her listet nogle af de mest populære tilbud op.
Gospelteambuilding - classic
De fleste har vel efterhånden oplevet en dygtig sportsmand (kvinde) fortælle om vejen til succes.
Det er spændende og godt, man lytter og fascineres.
Men deltagerne er kun selv aktive i meget begrænset omfang.
Under en gospelworkshop er deltagerne meget aktive. Man er på en helt ny – ofte uvant – måde sammen om at skabe en fælles oplevelse, et fællesskab, et team.
I løbet af 30-60 min forvandles hele medarbejdergruppen til et stort "gyngende" gospelkor. Alle kan være med, uanset forudsætninger.
Det er sjovt og giver masser af energi til resten af dagen...
Send din forespørgsel med det samme
eller ring for en uforpligtende snak
tlf: 519 40 518
Gospel til festen
Gospelworkshop som et underholdende og aktiverende indslag til jeres næste fest.
En gospelworkshop virker forløsende og festen bliver “skudt” i gang på en anderledes og uventet måde, for alle deltager side om side uanset stilling og kompetenceområde.
Varighed 20 - 60 min.
Gospel i grupper
Jeg arbejder sammen med landets bedste gospelinstruktør og har ved flere lejligheder lavet pakkeløsninger med flere instruktører.
Virksomheden deles op i hold der individuelt arbejder målrettet med hver deres gospelinstruktør.
Som afslutning på arrangementet samles holdene og synger for hinanden.
Jeg har arbejdet med Laura Kjærgaard (X-factor), Lene Nørrelykke (Stjerne for en aften), Hans Christian Jochimsen (Gospelnet.dk), Lars Jochimsen (gospelkonsulent i folkekirken), Jakob Gunnertoft (Gospelmusik.dk) Anders Butenko (onegospel.dk), Lotte Andersen (skuespiller), John Fisher (London), Karen Gibson (London), Collin Vassel (London), Solemon Facey (London), Myron Butler (USA) Linda Andrews (X-factor), Pastor Norman Hutchins og mange flere...
Målrettet gospelworkshop
Mere målrettet undervisning med fokus på resultatet.
Vi synger flerstemmigt, arbejder med energi, kropslighed, udtryk og opnår resultater man end ikke turde håbe på.
Som afslutning optager vi en eller flere sange som efterfølgende bliver sendt til jer, eller vi afslutter dagen med en gospelkoncert.
Denne type gospel korworkshop kræver disciplin og gåpåmod, og vil oftest egne sig bedst til grupper der selv har valgt gospel som udfordring.
Denne slags workshop er ofte arrangeret af eksisterende kirkekor, personaleforeninger, på kursusugen eller lignende.
Varighed fra 90 min til fx en hel weekend.