top of page

ARTIKLER

Artikler top

Her kan du læse og downloade forskellige artikler om mit arbejde med gospel.

Klik på (PDF) for at se artiklen.

Ordet Er Frit - Rune Herholdt (PDF)

(Aarhus Panorama, 28. juni 2019)

Fest og fællesskab i Hasles Harlem (PDF)

(Panorama, nov/dec 2017 af Louise Højmark)

Gospelmanden klyngede sig til musik, da livskrisen pressede sig på (PDF)

(Kristelig Dagblad, 22. november 2015 af Thorsten Asbjørn Lauritsen)

 

Aarhus Gospel Singers rocker nu i Citykirken​ (PDF)

(Af Julia Sakskjær Nielsen)



Gospel Glæde og Gud (PDF)

(Af Dorit Reichstein Lund)



Hvælvingerne i klosterkirken knagede (PDF)

(Af Martin Bjerregaard Jensen)



Jazznyt “Rune Herholdt & a single touch” (PDF)

(Af Niels Overgård)


Jazzspecial “Rune Herholdt & a single touch” (PDF)

(Af Thorbjørn Sjøgren)


At vælge tro giver bekymringerne baghjul (PDF)

(Af Helle Arensbak)


En glad dreng med røde kinder (PDF)

(Af Ole Larsen, KP)


Fantastisk koncert i Ølsted Kirke (PDF)

(Af Jørn Alsted)


Fred med gospel, Gud og gåture (PDF)

(Af Lisbeth Rinda Torp)


Frimodighed og gospel i Højbjerg Kirke (PDF)

(Bjerringbro Avis 2009)


Gospel favner alle (PDF)

(Af INGOLF M. GRAAE)


Gospel for alle (PDF)

(Af: Stine Bjørk Brøndum)


Halleluja i Højby (PDF)

(Fyens Stiftidende 2008)


Han lever for og af gospelmusikken (PDF)

(Af Thomas Nygaard)


Kom og syng gospel (PDF)


Konfirmander synger gospel i Framlev (PDF)

(Folkebladet)


Nobody but youuuu (PDF)

(Af Joan Thora E. Laurberg)


Øvelse gør sangmester, halleluja for en koncert (PDF)

(Af Kim Simmelsgaard)


Tættere på næstekærlighed (PDF)

(Af Anne Louise Mikkelsen)


Vild med gospel (PDF)

(Af Vibeke Schneider)

 

 

 

Aarhus Gospel Singers rocker nu i Citykirken

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter tre et halvt års samarbejde har Aarhus Gospel Singers rykket teltpælene op og er flyttet op i Citykirken. Beslutningen har ikke været let, men det giver samtidig håb til drømmen om en gospelkirke

 

Af Julia Sakskjær Nielsen

 

Efter sommerferien er Aarhus valgmenighed blevet et gospelkor fattigere.

Efter lange overvejelser har Aarhus Gospel Singers valgt at skifte lokalerne på Mjølnersvej ud til fordel for Citykirkens lokaler på Viborgvej.

Det er sket for komme tættere på visionen om en gospelkirke.

”Jeg har længe drømt om at lave en gospelkirke som et ’next level’ til Gud, for de mennesker der ikke føler sig hjemme i en kirke,” fortæller korets dirigent, Rune Herholdt.

 

Han forklarer, at koret i høj grad består af ikke kirkevante med interesse for gospelsang.

Rune Herholdt hører ofte korets medlemmer give udtryk for, at koret er deres ’kirke,’ og det sted de bliver fyldt op.

 

I Aarhus valgmenighed er man kede af at sige farvel til koret, men samtidig glade for at se dem komme et skridt nærmere visionen om en gospelkirke i samarbejde med Citykirken.

”Jeg tror personligt, at koret er kommet det rette sted hen. Men jeg tænker selvfølgelig også over, hvorfor det ikke lykkedes os at komme derhen, i det samarbejde vi nu har haft i tre og et halvt år,” siger Poul Nyborg.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Århus Gospel Singers i aktion under gospel gudstjeneste i Aarhus Valgmenighed

 

 

Masser af potentiale men få engagerede

 

Siden Aarhus Valgmenighed i sin tid fik øjnene op for Rune Herholdts vision om at nå ud til kirkefremmede igennem gospel, har der egentlig været stor interesse for at føre planerne ud i livet.

Men interessen i koret fra menighedens side har været begrænset til nogle få ildsjæle og det har derfor været svært at bygge bro imellem menigheden og det 150 mand store kor.

 

Aarhus Gospel Singers fik så i vinters mulighed for at flytte op i Citykirkens lokaler.

”I stedet for at sige ja med det samme besluttede Rune dog sammen med os at give det et forsøg mere og se, om vi i løbet af foråret kunne finde et team af ÅVM’ere, der kunne gå med i koret og sammen med Rune arbejde hen imod at lave en gospelkirke. Vi må dog erkende, at det ikke lykkedes”, siger Poul Nyborg.

 

På baggrund af dette valgte Rune Herholdt at flytte koret op i Citykirken, selvom det var en svær beslutning.

I Citykirken har Rune Herholdt og koret fundet de ressourcer, der ikke var til rådighed i Aarhus Valgmenighed.

Bergur Skovgaard, præst i Citykirken, har stillet sig til rådighed som præst for projektet, ligesom et par frivillige har tilbudt at starte en børnepasningsordning, så enlige mødre kan få et frirum til at synge med i koret.

 

Jeg oplever, at der er mange hjælpende hænder i CityKirken, vi har allerede folk til at hjælpe med praktiske ting såsom lyd og lys, caféen, og kirkens ca. 40 mand store lovsangsarbejde kaldet ’Embrace’, har besluttet at deltage i gospelkirken,

fortæller Rune Herholdt.

 

Venskab på tværs af byen

 

Århus Gospel Singers og Aarhus Valgmenighed har nu stoppet deres samarbejde.

I Valgmenigheden står man tilbage med spørgsmålet om, hvad man kunne have gjort anderledes, men både leder af Århus Gospel Singers Rune Herholdt og valgmenighedspræst Poul Nyborg er enige om, at det er den bedste løsning.

 

”Jeg oplever, at der fortsat er en god relation mellem koret og kirken, og vi vil gerne velsigne både koret og Citykirken, og ønske dem et velsignet og frugtbart samarbejde”, siger Poul Nyborg.

 

Rune Herholdt er også godt tilfreds med løsningen.

”Vi har kun haft to ’øvere’ i Citykirken, og jeg var personligt meget spændt på lyden i rummet dernede, men det fungerer rigtig godt,” fortæller han. 

 

 

 

 

Aarhus Gospel Singers rocker nu i Citykirken

"Vi kommer for at opleve noget, der er større end os selv," fortæller korleder og stifter af Århus Gospel Singers Rune Herholdt

 

 

Gospel, Glæde og Gud

Af Dorit Reichstein Lund

 

”Amazing Grace, how sweet the sound...”Det er gospel, store rober, løftede arme og brede smil, men gospel foregår ikke bare i Alabama, det foregår også lige midt i Aarhus V algmenighed.

 

Hver tirsdag aften kan man på Mjølnersvej 6 opleve cirka 150 glade århusianere, der med krop og sjæl synger som kun vor Herre kan have lært dem.

De kommer for at opleve noget, der er større end dem selv og som kan hjælpe dem når livet er svært og går ned af bakke.

Århus Gospel Singers startede i 2008 af Rune Herholt. Rune Herholt er uddannet sanger fra Musikkonservatoriet i Århus og er en anerkendt gospelsanger.

Koret begyndte med 70 medlemmer og har i dag 150 sangere fordelt over tre stemmer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

"Det lindrer at synge Gospel" fortæller 56årig Grazyna Fiszman”

 

Et fællesskab med plads

 

Århus Gospel Singers har udover at synge en vision om at være et fællesskab, der har plads til de svære ting fra små dagligdags problemer til skilsmisse og sorg.

Et sted, hvor man kan være fuldstændig som man er, slippe tøjlerne og lægge det hele hen til Gud.

Grazyna Fiszman er 56 år, arbejder til daglig som salgsassistent og hver tirsdag indtager hun sin faste plads i koret i Århus Gospel Singers.

 

”Jeg elsker det, så enkelt kan det siges” fortæller Grazyna Fiszman.

 

”Jeg havde det ikke ret godt, da jeg startede i koret. Alt omkring mig var trist og ensomt. Sådan har jeg det ikke mere, og det har jeg faktisk koret at takke for.

Det lindrer at synge med i Århus Gospel Singers, for vi er en familie, der er fælles som noget stort, ” fortæller kormedlem Grazyna Fiszman.

 

 

En overgivelse til noget større

 

Koret øver hver tirsdag aften i Aarhus Valgmenigheds kirkebygning fra 19 til 21 og har danske såvel som udenlandske gospelklassikere på repertoiret.

”Vi synger en kendt gospelsang i koret, der hedder ”I surrender all”, og jeg oplever, at når vi synger gospel så overgiver vi os.

 

Det vil sige, at vi ligger alt det, der tynger ned, løfter vores arme og overgiver os til noget der er større end os. Vi indrømmer, at vi rent faktisk ikke er Gud,” fortæller korleder Rune Herholdt og smiler.

 

Et par gange om året fyrer Århus Gospel Singers op under Aarhus Valgmenighed og afholder gospelgudstjeneste, der når helt ud på stolekanten.

 

Det 150 mand store kor fylder scenen og kirkesalen med gospel, glæde og Gud, der smitter og giver lyst til at give slip og overgive sig til musikken og noget der er højere end sig selv.

 

Næste Gospel Gudstjeneste i Aarhus Valgmenighed er den 17. april.

Læs mere om Århus Gospel Singers på aarhus-gospel.dk

Gospel, Glæde og Gud

Omkring 60 var mødt frem i kirken i Vejerslev til en dag med gospel, og det blev en dag med masser af sang og livsglæde. skældud, når det gik galt.

 

 

Hvælvingerne i klosterkirken knagede

Glad gospelsang samlede 60 sangere til en fornøjelig

og livsbekræftende lørdag

 

Tekst:Martin Bjerregaard Jensen Foto:Torben Larsen

 

VEJERSLEV: Med en ustyrligt energisk Rune Herholdt snart balancerende på en stol med hovedet helt oppe i en af kirkens lysekroner, snart springende rundt for at piske endnu mere energi ind i de mange sangere, blev lørdagens gospeldag en energirig og givende ople- velse for de 60, der var med.

 

Fem-seks trestemmige gospelsange, som ingen af sangerne kendte, da de mødte om morgenen, blev styk- og stumpvis gnavet igennem under Rune Herholdt inspirerende ledelse og dirigering i løbet af en hektisk dag, der stillede store krav til både stemmer og kondition.

 

Glæde og energi

Det hele drevet af Rune Herholdts dynamiske, humoristiske, inspirerende energi.

Han udstråler al den glæde og energi, der er i gospel, og han formår at forplante energien til alle sangere - til hele kirkerummet., hvor man næsten kan se de næsten 900 år gamle hvælvinger rokke med i takt til sangen.

 

Sammen med sin pianist, Morten Randrup, guider Rune Herholdt sangerne gennem sangene, og går no- get galt, er det pianisten og ikke sangerne, der får skyl- den for enhver disharmoni.

 

- Det er altid spændende med sådan en workshop. Man kan aldrig vide, hvad man står med, så jeg har altid lidt forskelligt, både let og svært, at tage hul på, forklarer han.

 

 

I dag er de gode

 

- I dag er de gode, rigtig gode. Der er også en pæn flok gode tenorer. Det er ikke altid man har det, siger Rune Herholdt, der arbejder på fuld tid med gospel og laver workshops med både voksne og børn lige fra minikonfir- mandalderen.

En sådan konfirmand- workshop er årsag til, at Matilde, dagens yngste sanger, er kommet.

 

Hun bor i Tange, og meldte sig straks til, da hun så om arrangementet i avisen.

- Det er skønt bare at skråle løs på den her måde, siger hun med et stort smil.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Matilde fra Tange havde sunget med, da Rune Herholdt lavede en gospelworkshop for konfirmander, og det gav hende lyst til også at være med i Vejerslev.

 

 

Smadderhyggeligt

 

Ingelise Poulsen er kommet til gospel sammen med datteren Tove.

- Det er da smadderhyggeligt. Det er dejligt at synge, og man bliver i godt humør, siger hun.

 

- Så lyder det jo rigtig godt, og man lærer nye sange, tilføjer Tove Poulsen.

De er begge meget optaget af den begejstring, der er forbundet med gospel og nyder at være med og at blive udfordret af Rune Herholdt meget inspirerende ledelse af workshoppen.

 

- Det er svært, men skægt, konstaterer Jens Bramer, der er kommet med i workshoppen i Vejerslev via kabareten i Thorsø.

 

- Vi var nogle stykker fra kabaretholdet, det tog med for fire år siden, og så er jeg bare hængt ved, siger han.

Han går til pause sammen med Jens Buhr Jensen, der også dyrker korsangen i Gudenåkoret.

 

- Der er så meget god energi i at synge. Før en koraften kan jeg godt være træt og ikke have lyst til at skulle af sted, men når jeg så har været der, har jeg fået så meget energi, at jeg ikke kan sove, når jeg kommer hjem igen. Sådan er det i høj grad også med gospel. Man bliver godt tilpas og i rigtig godt humør, siger han.

 

Godt humør

 

I godt humør er alle, ikke mindst Rune Herholdt, der er rigtig godt tilfreds med de lokale talenter i Vejerslev Kirke.

 

- Hvor er I dejlige at være sammen med. Jeg lever af det her, så man kan møde hvad som helst, men i dag er bare toppen, roste Rune Herholdt sangerne efter halvanden times uafbrudt intens øvning på bare et par sange, hvor hver lille stump blev gennembanket, inden dirigenten var tilfreds.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jens Bramer - til højre - har sammen med Jørn Pedersen til venstre rødder i revy- og kabarettraditionerne i Thorsø, mens Jens Buhr i midten er sanger i Gudenåkoret og har en fortid på Busbjerg. Sammen med flere andre herrer stod de for en solid gospeltenor i sideskibet.

 

- Det er da hårdt, som en deltager rød i hovedet og med lettere ulden stemme og glæden strålende ud af øjnene bemærkede på vej til pause. Pausen varer ikke længe, så gjalder sangen mod hvæl- vingerne igen og føjer endnu et kapitel til Vejerslev Kir- kes 900-årige historie.

 

Fantastisk oplevelse

 

- Dagens forløb var en fantastisk oplevelse. Det var en glæde at se, hvordan mennesker på få timer finder sammen om at få det bedste frem i hinanden. Gospelens indre med en god besked til mennesker kommer virkelig frem en sådan dag, siger Erik Bertelsen, formand for Thorsø Menighedsråd, der sammen med pastoratets to andre menighedsråd havde arrangeret dagen.

 

Stemmerne var godt brugte, da der sidst på eftermiddagen var koncert for alle interesserede. Tilhørerne - lidt skuffende kun omkring 40 - blev også inddraget i sangen under koncerten, og sådan bredte den glade gospel sig lidt mere.

Hvælvingerne i klosterkirken knagede

St. Regnegade og pænheden


Rune Herholdt er en teknisk kompetent sanger, der til fulde mestrer stemmen, fraseringerne og lungekapaciteten. Når det er jazz er der ingen tvivl om, at det er blandt forudsætningerne for, at kunne synge jazz. Men der er også brug for følelser. Ikke nødvendigvis smerte, nedtur eller anden jammer. Næh følelser som i at man har noget på hjerte. 


Debutanten Rune Herholdt nævner Pedro Biker og Leo Mathisen i pressematerialet, koblingen til sidstnævnte er på ingen måde hørbar, da det ikke er en swingplade. Pedro Biker var en elegantier og charmør. Her giver det mere mening med en sammenligning. Både Herholdt og Biker har pæne og rene stemmer, der ikke er ødelagt af røg og whisky.

 
Rune Herholdt mødte den legendariske trommeslager Ole Streenberg og via ham fik han sammensat en kvartet der kan spille jazz, så det lugter af Montmartre i St. Regnegade.

 

Mads Bærentzen på piano, Jesper Løvdal på sax og Jesper Lundgaard på bas er sammen med Streenberg garanter for at Rune Herholdts debutplade køres sikkert i garage.
På pladen er der både standards og selvskrevet materiale men også NHØP's Those who were - som Little Jimmy Scott iøvrigt lavede en forrygende udgave af i 2001.

 

Rune Herholdt synger pænt, han har i mange år arbejdet med gospel og har styr på stemmen. Mindre pænhed havde klædt Herholdt. Jeg kommer til at tænke på Mark Murphy - som en mand Herholdt burde lade sig inspirere af - der netop formår at fremstå lidt farlig i alt det pæne.


Rune Herholdt: runeherholdt.dk

 

Skrevet for 30th March 2010 af Niels Overgård

Etiketter: anmeldelse Danmark jazz pop vokal

St. Regnegade og pænheden

A SINGLE TOUCH

 

Jeg kan bestemt finde ting at kritisere på sangeren Rune Herholdts debut-cd. Men samtidig virker den i sin ligefremme uopstyltethed så rigtig, at kritikpunkterne forekommer (mig) mindre afgørende.

 

Hans stemme er ikke stor, heller ikke specielt klangfuld, bevæger sig overvejende I mellemlejet, og har flere steder i slutningen af lidt længere fraser svært ved at bære helt igennem. Men hans jazzfornemelse er glimrende, hans fraseringer naturlig (om end hist og her en smule på den forsigtige side), og der er fin kontakt mellem ham selv og det superbe akkompagnement.

 

Kombinationen af Lundgaards elegant-spændstige bas og Streenbergs en smule mere groftskårne trommespil fungerer uovertruffent, men også roser til til Løvdal for indfølte obligater og til Bærentzen for eksemplarisk lydhørhed.

 

Så hvis unge Herholdt fremover jævnligt kommer i menneskehænder som disse, har jeg en fornemmelse af, at hans opus to kan få mit smil til at nå helt ud I mundvigene.

Godt begyndt, I hvert fald.

 

Thorbjørn Sjøgren

 

RH / Gateway 00107.RH (vo), Jesper Løvdal (ts), Mads Bærentzen (p), Jesper Lundgaard (b),

Ole Streenberg (d). Kbh. 

jazzspecial single touch

At vælge tro giver bekymringerne baghjul 

Selvværd, synd og bekymringer er svære at swinge med. Men tro giver

ro for musikeren Rune Herholdt

 

Af Helle Arensbak

 

En tidlig efterårsmorgen sidder 31-årige Rune Herholdt under kaskettens skygge og finder ord for sin tro. Musikværkstedet er klemt godt ind i den lille lejlighed på 3. sal i Brabrand. Rune er gospelsanger med stort G.

 

Troens frirum

Det grå vejr udenfor er ingen hindring for sjælens varme glød. Øjnene glimter passioneret for hans personlige valg. Rune lyser af nærvær.

 

”Jeg har været troende stort set hele mit liv. Gennem min familie. Men på et tidspunkt har jeg selv taget stilling til min tro og valgt at blive i den”.

 

Fiskene svømmer livligt rundt i deres andedam bag akvariets glas. De er tilfredse med ders liv. Manden bag mikrofonen er også tilfreds med sin tilværelse.”Jeg fandt et hjem i troen, som jeg kunne bygge mit liv på, så jeg ikke bare render rundt og spredhagler. Jeg fandt ligesom et tilholdssted og en accept af mig som person”. 

 

Zoome ud

Samfundets individualistiske udvikling har gjort..”at vi selv er blevet målestok for vores følelser” siger sociolog Ole Bjerg.Vi shopper efter sjælesorg, når vi træder ved siden af normerne, der bombastisk er sat op på idolbasis. Bekymringen om egen status er hård for psyken, hvis der ikke findes et forum at søge svar i.

 

Psyken bliver bygget op over tid.

Psykolog og coach Isabella Sofia Nielsen beskriver det således:”Du har med i vuggegave, at du tror på dig selv. Men det bliver pillet fra én, når du kommer i relation med andre. Følelserne skabes, mens du er lille og bliver forværret op igennem teenageårene. Det er jo fantastisk, at vi overhovedet kommer igennem folkeskolen uden alt for mange ar på sjælen”.

Selvværdet kan gro i dig, hvis du er i balance. Der er ingen tvivl om, at dén der har en tro er stærk psykisk.Tro kan være mange ting. Det er dit valg, hvor du finder din klarhed. I en bøn, gennem meditation, mantra eller samtale.Det er dét at have en tro, der gør en forskel. 

 

Tvivlens rodløshed

Runes glæde for musikken sidder i ham som gammel kærlighed. Dog kan tvivl til egne evner sende ham ud i mørket, når han står overfor stjernedygtige sangere. Med alderen er det blevet lettere at sige til sig selv: ”Hallo, så kan jeg andre ting. Og hvis jeg går helt ned, så snakker jeg med Gud om det” Livets kriser er da heller ikke gået Runes personlige hus forbi.

 

Jeg kan kun sige, at jeg har været helt ude at skide, synes jeg selv. Jeg kæmpede med en lidt syndig livsstil, der fik mig til at tvivle på Guds kærlighed. Jeg endte med at gå til Gud og til en præst. Det gjorde en forskel, at jeg snakkede med nogen om det. Ud over Gud.

 

Sjælesorg

Ordet 'sjælesorg' betyder 'omsorg for sjælen'.

Sjælesorg er for mig, noget bredt. Det er noget vi alle har brug for og bruger. Samtalen og relationen. Hvis vi ikke har relationen tæt på andre, mangler der jo noget meget væsentligt i vores tilværelse”.

 

Jens Christensen er præst i Immanuelskirken i hjertet af Århus. Han ser ikke sjælesorg som noget med at behandle. Den er et spørgsmål om at gå ind og lytte, og undlade så vidt muligt at give svar. Jeg valgte på et tidspunkt at læse lidt psykologi, og faktisk gå ind i sjælesorgen via psykologien. Jeg var på et tidspunkt der, hvor jeg simpelthen ikke kunne være præst, hvis jeg ikke lærte mere om, hvordan mennesker er skruet sammen.

 

I den danske kirkehistorie har psykologien ikke haft den store plads, men det er som om, barrierene langsomt er begyndt at falde.

 

Kirken har mistet sin aktualitet

Rune retter lidt på kasketten og snakker videre. Foruden hans egen lille tre-enige familie så har kirken en særlig plads. Øverst står biblen. Den har udsyn over hele kontoret med de mange bøger, instrumenter og noder der bor i de fyldige stigereoler. Selv om Rune ikke bliver mødt med fordomme for sin tro, er han er ked af, at kirken ikke er mere aktuel for den brede befolkning. 

 

Nu laver jeg mange workshops for konfirmander. Skal de synge ́Lovsynger herren ́, så er det et sprog de slet ikke forstår. Problemet med kirken er, at de i lang tid har holdt fast på liturgien og har givet slip på indholdet”.

 

Jens Christensen kommenterer kirkens image med en alvorlig mine:”Jeg oplever kirken næsten pr. definition som en konserverende størrelse, hvor meget lidt bliver lavet om. Vores store opgave er at finde ud af, hvordan kirken kan være relevant i samfundet omkring os”.

 

Boblende virkelighed

Gospelplakaterne rækker ud efter hjertets opmærksomhed. Smilets på Runes læber vidner om en stor succes .Hans erfaringer tæller indre ydmyghed og et stærkt fælleskab. Budskabet om kærligheden i teksterne betyder meget for ham.

 

Vi higer jo efter, en stærk favn der holder os ind og siger, at du er okay som du er, og jeg elsker dig”.

 

For Rune er Gud en stærk autoritet, men han stoler på ham. Han har givet slip på bekymringerne men ikke i ansvaret for eget liv og næsten. Hans tro er ikke blot religion, det er virkelighed hele vejen til evigheden. Det grå efterår er ikke så slemt endda, når varmen kommer indefra. 

At vælge tro giver bekymringerne baghjul

En glad dreng med røde kinder

Jeg er jo ikke skuespiller, men måske var det bare sådan en helt almindelig type som mig, de manglede, siger gospelsangeren Rune Herholdt fra Århus. Han spiller med i Hella Joof’s nye film „Oh happy day.“

 

Af Ole Larsen, KP

 

En skolekomedie i 6. klasse var Rune Herholdt eneste erfaring med de skrå brædder, indtil han sidste år blev kontaktet af folkene bag Hella Joofs nye film „Oh happy day“, som har biografpremiere den 5. november.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Screenshot fra filmen „Oh happy day“ Henrik Jepsen alias Rune Herholdt er første mand fra venstre. Foto: Lars Høgsted.

 

- Nej, jeg er overhovedet ikke skuespiller, og jeg har aldrig lært, hvordan man skal. Jeg er bare en ganske almindelig glad dreng med røde kinder, smiler Rune beskedent.

 

Helt ubekendt med rampelyset er den 27-årige konservatoriestuderende dog ikke.

Ved siden af studierne har han nemlig undervist på flere gospelworkshops, ligesom han er en del af gospelbandet Amaze og solist i Opstand Gospel Choir.

 

Og netop Opstand Gospel Choir er nok hovedårsagen til, at Rune om få dage ruller hen over landets biograflærreder.

Koret ledes nemlig af Mr. Gospel himself Hans Christian Jochimsen, der har en stor andel i den nye film.

 

Søgte gospelsanger

Forud for optagelserne fulgte manuskriptforfatterne Hella Joof, Lotte Andersen og Jannik Johansen nemlig den kendte korleder rundt i landet for at få et mere grundlæggende kendskab til det danske gospel-miljø.
Her overværede forfatterne blandt andet en koncert på Diakonhøjskolen ved Århus, hvor Rune var solist.


- De så og hørte mig synge, men de anede jo ikke, om jeg kunne spille skuespil. Men jeg tror faktisk bare, de var interesserede i en ganske almindelig person, som var vant til at synge gospel, fortæller han.


Kort efter blev Rune kontaktet og bedt om at møde op til optagelser i en lille sognekirke ved Roskilde.

 

- Det var en meget speciel oplevelse pludselig at gå rundt mellem de kendte skuespillere, fortæller Rune, der nu er på fornavn med Hella Joof, Lars Hjortshøj og de andre kendisser.

- Men de tog godt imod mig og gav gode råd til, hvordan jeg skulle spille min rolle. Især Lars Hjortshøj var meget hjertelig og god til at komme og spørge, hvordan det gik.

 

Ventetid

I filmen spiller Rune Henrik Jepsen, en almindelig ung mand, som er med i en stor del af filmen, men som kun har tre replikker undervejs. Optagelserne fandt sted sidste efterår, og selv om Henrik Jepsen langt fra er filmens hovedperson, var Rune Herholdt med til optagelserne stor set hver dag i en måneds tid.

 

- Det har jeg lært meget af. Og især har jeg fundet ud af, hvor meget ventetid, der er, når man laver film. Vi har godt nok siddet mange timer i en turbus og læst aviser, mens andre flyttede rundt på kulisser og sørgede for at teknikken virkede.

Rune har siden optagelserne set filmen en enkelt gang, og han har svært ved at skjule sin begejstring.

 

- Det er en komedie, så selvfølgelig skal den være sjov, selv om den også handler om alvorlige emner, blandt andet tro, forklarer han.


En enkelt kærlighedsscene i filmen kunne Rune godt have undværet, men generelt bliver filmens alvorlige temaer behandlet seriøst og uden hverken ironi eller sarkasme.


Faktisk mener jeg, at man sidder tilbage med et vidnesbyrd om, at Gud er til, når man har set filmen, forklarer Rune.
 

Gud griber ind

„Oh happy day“ handler i korte træk om livet i en lille sjællandsk soveby, én af den slags byer, man bare kører igennem. Et af lokalsamfundets få holdepunkter er kirkekoret. Eller rettere var. For korlederen har fået nyt job, og det har mildest talt smittet af på lydkvaliteten.

 

To af kormedlemmerne overværer en gospelkoncert i Københavns Domkirke, og oplever, at gospelmusikken bringer blodet i kog, og de beslutter sig selv at starte et gospelkor som afløser for det hendøende kirkekor.

En mørk aften cykler filmens hovedperson Hannah, spillet af Lotte Andersen, rundt på de små veje uden lys på cyklen. Og inden hun ved af det ligger hun i grøften sammen med en bus med et helt amerikansk gospelkor i grøften. Hannahs uforsvarlige kørsel falder naturligvis ikke i god jord hos den amerikanske korleder, som hun bagefter besøger på hospitalet.

 

Men korlederen Jackson er en gudfrygtig mand, og han kan ikke afvise, at uheldet kan være Guds indgriben, så han indvilliger i at hjælpe det nye gospelkor med lidt rytmisk inspiration.

 

 

Og pludselig sker der noget.

Pludselig får både gospelmusikken og det kristne budskab, som amerikaneren bringer med dem, fat i de jævnemedlemmer.

 

Filmens afslutning er for Rune et af højdepunkterne. Koret har efterhånden fået mange flere medlemmer, flere af statisterne er medlemmer af Opstand Gospel Choir, og gospelmusikken swinger. I en scene står kormedlemmerne med hinanden i hænderne, og Hannah beder en bøn, hvor hun siger Gud tak for, at han var der, da koret var lille, og det hele var svært. Og hun beder ham om at være med koret i fremtiden.


- Da hun siger amen, kigger flere af vi kristne på hinanden, og vi har bare lyst til at klappe og råbe halleluja. Jeg er næsten sikker på, at hun bad rigtigt, smiler Rune.

 

Stort indtryk

Selv om han ikke fik lejighed til at fortælle ret meget om sin tro til de andre skuespillere, er han ikke i tvivl om, at de ved, at han er kristen.

Og at arbejdet med filmen har gjort indtryk på de medvirkende, kom til udtryk ved afslutningsfesten.


Én af filmens producere rejste sig op og sagde, at han dårligt vidste, hvad han skulle gøre af sig selv under optagelserne, fordi han følte, at der var et eller andet stort, som han ikke kunne forklare, fortæller Rune.

 

- Så kunne jeg tænke ved mig selv, at jeg godt vidste, hvem det store, han havde mødt, var, smiler Rune. Nu glæder han sig bare til premieren, og de reaktioner, der kommer.

 

- Det har været en stor oplevelse at være med til, og jeg vil ikke afvise, at jeg har lyst en anden gang, hvis nogen kan bruge mig. Men jeg har ikke tænkt mig selv at opsøge det. 

En glad dreng med røde kinder

Fantastisk koncert i Ølsted Kirke med Ølsted Gospel Kor.

 

Anden søndag i advent var Ølsted Kirke rammen om en helt fantastisk gospelgudstjeneste med optræden af Ølsted Kirkes Gospelkor.

 

Det var første gang koret gav koncert i Ølsted kirke under ledelse af den nye dirigent Rune Herholdt.Og det var en helt nye oplevelse. Deres udsendte har haft fornøjelsen af at høre Ølsted Gospel Kor adskillige gange i de forløbne år. Det har altid været en stor fornøjelse. Og korets optræden denne anden søndag i advent, var ingen undtagelse. Undtagelsen var, at det var, som at høre et helt nyt kor. Forskellen blev tilskrevet korets nye dirigent.

 

”Rune har en helt anden tilgang til gospel musikken end vi har været vant til, fortæller korets formand Helga Østergård. Man kan sige det er mere løssluppen og kraftfuld. Han forventer stort engagement fra hver enkelt, men giver også sig selv fuldt ud. Så der er tryk på både når vi øver, men også når vi skal optræde”, lyder der fra formanden.

 

Og hvem er så denne Rune Herholdt? Flere kan måske huske ham fra filmen ”Oh Happy Day”, der også er titlen på en dejlig gospel sang, som naturligvis også klingede i Ølsted kirke denne søndag. Rune Herholdt er konservatorie uddannet, med sang som hovedfag, sidste sommer.

 

Han besluttede sig herefter for, at leve udelukkende af musikken, hvor en af hans store passioner ligger i gospelmusikken.

 

”Gospel musikken betyder rigtig rigtig meget for mig, siger Rune Herholdt. Jeg har en holdning til musikken som afspejler sig i min hverdag. Det fortæller jeg meget mere om på min hjemmeside www.runeherholdt.dk At gå ind og overtage Ølsted Gospel Kor har været en dejlig positiv og sjov oplevelse. Glade og engagerede mennesker, der tog imod mine nye tanker og ideer om hvad koret skulle arbejde med. Jeg mener man skal synge med hele kroppen, det skaber en god stemning og man kan ikke undgå at have det sjovt, smiler den sympatiske dirigent.

Vi har kun haft tre øveaftener inden koncerten. Og jeg syntes resultatet var overbevisende. Det gik vældig godt i aften, så jeg glæder mig til at fortsætte med koret også efter nytår, lyder det fra den meget engagerede dirigent.

 

Den stopfyldte Ølsted Kirke gav ham ret i at det var en festlig aften, der huskes. Fra starten fik Rune Herholdt publikum aktivt med i musikken og det fortsatte aftenen igennem. Også sognepræst Jens Arne Skjøtt's prædiken var anderledes i sin fortælling og fangede tilhørerne med en dejlig historie, der gav stof til eftertanke.

 

Ølsted Gospel Kor gik, som afslutning, med dirigent Rune Herholdt i spidsen, ned gennem kirken til velfortjent stående klapsalver fra alle tilhørerne. En dejlig aften i Ølsted Kirke var forbi. Men mon ikke der bliver mange andre lejligheder til at nyde tonerne fra Ølsted Kirkes Gospelkor med Rune Herholdt.

 

Af Jørn Alsted 

Fantastisk koncert i Ølsted Kirke med Ølsted Gospe

Fred med gospel, Gud og gåture

 

Når Rune Herholdt trænger til ro, finder han den ofte i musikken, naturen og i religionen

 

Af Lisbeth Rinda Torp

 

’Bump,’ ’bump,’ ’bump’. I takt forsætter det, som en rytme, et hjerte der banker – som et regiment, der traver af sted.

En, to, tre...Nu sætter klappende ind. Lydniveauet stiger og de stampende fødders ejere bryder ud i sang. Gospel- sang.

 

Han står deroppe på scenen. Med mikrofonen i hånden dirigerer han slagets gang. Armene bevæger sig lystigt i takt med musikken. Som en sort mamma, den 31-årige hvide mand.

Han er en glad gummibold – ikke fordi han er rund udenpå – det er nok mere på indersiden.

 

Han læner hovedet bagover og starter sin solo Med lukkede øjne, åben mund og alle smilerynkerne tittende frem.

Det er Rune Herholdt, den århusianske gospelsanger, korleder og jazzmusiker, som snart er aktuel med en pladeudgivelse.

 

Fra skrig til klang
Det er ikke til at se, at Rune voksede op i en lille by uden for Bjerringbro. Men det er til at se, at det var i en musisk familie.

 

I Runes treværelses lejlighed er hele det ene rum helliget musikken og arbejdet.

 

En mikrofon, som taget ud af et lydstudie, hænger over det elektriske keyboard, og Mac’en står tændt med et musikprogram kørende.
Runes mor er organist, og Rune kom med i kor allerede som 8-årig. Hver fredag tog han bussen til byen for at synge.

 

En fredag, mens han ventede på bussen, kom tissetrangen, og han fandt en toiletbygning. ”Der var helt vildt meget rumklang derinde. Og så gav jeg mig bare til at synge.” Han smiler, og farven kommer frem i kinderne.

Hvad Rune ikke vidste var, at sangen sagtens kunne høres uden for bygningen, og undrende blikke mødte ham efter toiletbesøget. Siden da er publikummet blevet større men mindre undrende.

 

”At stå på scenen det er jo livet. Det giver et kick – det kan jeg jo lige så godt indrømme. På en eller anden måde bliver jeg afhængig af det.

 

”Han har mest satset på gospelmusikken, men nu lyder der nye tonarter fra sangeren.

”Jeg synes, at det er fedt en gang imellem med en mere blød og fyldig klang. At man i stedet for fraseringer koncentrer sig mere om teksten. Gospel kan somme tider godt blive lidt noget skrigeri. Det er sådan helt ude i fjæset. Der skal arbejdes hele tiden.”

 

Til april udkommer Runes første cd i eget navn. Det er en jazz-plade, hvor kontrabassisten Jesper Lundgaard, tommeslageren Ole Streenberg og pianisten Mads Bærentzen spiller med.

”Jazzmusikken er meget sådan ’slap af og syng en sang’. Jeg kan virkelig godt lide denne udfordring”

 

Fred med Gud

Soldaterne fortsætter i takt, og bumpende forsætter. Akustikken i rummet får lydende til at blive endnu højere. Det store hvide rum kunne godt ligne en gymnastiksal eller måske en kantine. En bog, der ligger på et bord på scenen, afslører rummets brug – det er en bibel.

 

”Det er så meningsfyldt for mig at synge gospel, fordi jeg tror på det jeg synger. Der er somme tider, hvor jeg har kunnet mærke en eller anden fred, som overgår al forstand, som for mig til at føle mig elsket og accepteret. Det giver en eller anden ro.”

 

Og det er ikke helt tilfældigt, at Rune faldt over gospelmusikken. Hele barndommen var kirkegang og trosbekendelse om søndagen et fast ritual for den kristne familie. Det blev til en kristen skole og gymnasium, og det var først på musikkonservatoriet, at Rune for alvor mødte et miljø uden for det, han kendte. Et miljø med fester og alkohol.

 

”Jeg var slet ikke vandt til at være sammen med mennesker på den måde. Det faldt mig ikke naturligt.”

 

Rune blev lidt en outsider, fordi han ikke passede ind.

 

Hjemve fra Rio

Som en del af undervisningen, tog Rune på studietur med de andre fra konservatoriet. Turen gik til Rio i tre en halv uge. Tre en halv uge med druk og fest.

 

”Jeg kan huske den følelse, jeg havde, når jeg vågnede op om morgenen. ’Nu er der tre uger til, jeg skal hjem. Hold kæft det er lang tid’. Det var næsten så den gjorde ondt i maven.”

 

På et tidspunkt var det ved at blive for meget. Han havde lige været nede på en netcafé og chatte med dem derhjemme og kom tilbage til en tom lejlighed. Han havde en cd med gospelmusik, som blev sat på, og så vendte det hele.

 

”Jeg tror stadigvæk, at det var Gud, der vendte min sorg til dans. Og det gjorde han bare. Ikke fordi det hele var rosenrødt fra den dag, men alligevel stod jeg pludselig med hænderne i luften og skrålede med. Måske mærkede jeg lidt fred. Det var bare godt at opleve.”

 

Resten af turen vendte humøret, og outsider-rollen blev skiftet ud med et par gode venner.

”Det var rigtig sundt for mig. Jeg lærte at være sammen med dem, og jeg ser mig ikke som en outsider mere. Jeg nyder at være sammen med dem i dag.”

 

Gud på sengekanten
Af og til møder Rune mennesker med fordomme om hans religion. Om de mange regler, der findes i kristendommen.

”Med det forhold, jeg har til Gud, så er der absolut ingen grund til fordomme. For mig er Gud frihed. Gud elsker mig, som jeg er, og selvfølgelig er der ting, som jeg ikke gør. Men det er ikke fordi jeg skal leve op til noget.”

Religionen er også noget han lærer videre til sin etårige datter. Hver aften synger de, ligesom dengang Rune var lille, en godnatsang og beder Fader Vor.

”Det er vigtigt for mig, at hun vokser op og lærer de her ting. Men jeg vil gerne, at hun ikke vokser op, og kun ser kristne mennesker. Det er da for kedeligt. Der er jo ingen udfordring.”

 

Huller og spejderliv
Runes mor havde lidt af en udfordring med at få lært ham at spille klaver.

”Det var jeg ikke sådan helt opsat på dengang. Jeg ville hellere ud og lege og grave nogle huller i jorden. Og så elskede jeg at lave jordhuler og lege med lego.”

Rune har tidligere været spejder, og udendørslivet har altid været noget, som han kunne lide.

”Det er den friske luft. Jeg kan godt lide bare at gå ude i naturen. Her kan jeg tænke og få lidt fred.”

Sammen med hustruen Karin, tager han ofte en spadseretur, hvor de får snakket. Her taler de bedst, for så er der ikke andet at give sig til. Hjemme kan det nemt blive tv’et, computeren eller datten Anna, som tager opmærksomheden.

 

I hus
Den treværelses lejlighed ligger i Brabrand i Århus. Et sted med lidt mere natur, ville ikke være dårligt.

”Vi vil meget gerne flytte. Vi vil gerne have et hus. Det kunne være fedt med lidt marker og ro, men pengene er ikke lige til det.”

 

Indtil da, må familien nøjes med det skov, som ligger ved lejligheden og den akvariefisk, som svømmer rundt på arbejdsværelset blandt musikinstrumenterne og noder til sange. Måske de gospelsange, som Rune sætter gang i, når Århus Gospel Singers mødes. Til tramp, klap, armbevægelser og sang.

 

(Faktaboks) Rune Herholdt

• Født: 1977 i Middelfart
• Studerer på Musikkonservatoriet i

Århus med rytmisk sang som

hovedfag.
• Kendt som ’ Henrik’ i filmen ’ Oh

Happy Day’
• Synger med i gospelbandet Amaze

og har nu startet sit eget kor –

’ Århus Gospel Singers’ .
• I løbet af foråret udkommer hans

debutalbum med jazzsange – “A Single Touch” 

Fred med gospel Gud og gåture

Frimodighed og gospel i Højbjerg Kirke

Fremtidige konfirmander gav den gas i kirken 

Rune Herholdt, professionel sanger, tog imod de kommende konfirmander og førte dem igennem et fantastisk gospelworkshop. 

 

Lidt nervøst trippende ankom de til Højbjerg Kirke og med lidt fnisen i krogende, fandt de sig til rette på de forreste pladser op mod altertavlen, hvor Rune Herholdt stod klar til at tage varmt imod dem.

 

Konfirmanderne fra Rødkærsbro Skole skulle torsdag nemlig have sangundervisning i forbindelse med deres konfirmandundervisning, men det var ikke af den typiske slags.

For andet år i træk havde sognepræsterne, Lars Morthorst Christiansen og Niels Lai fra henholdsvis Vindum/Brandstrup og Højbjerg/Elsborg sogne arrangeret et gospelkursus ved Rune Herholdt for konfirmanderne:

 

”Kirkesang og konfirmander går ikke altid godt sammen. De fleste unge synes salmer er for lange, for svære og har en kedelig melodi. Men det er jo en del af pensum, når man skal konfirmeres i den Danske folkekirke. Men når vi synger gospel bliver det som regel fedt for alle.” fortæller Lars Morthorst Christiansen, der selv deltog i festlighederne torsdag eftermiddag og aften.

 

Derfor blev skoleeleverne torsdag eftermiddag hentet fra skole og kørt til Højbjerg kirke 

til gospelworkshop.

 

Energi

Og da chokoladebollerne var spist og sodavandene drukket, starter det hårde og sjove arbejde op under kyndig og begejstret ledelse af Rune Herholdt.

Han er selv oprindeligt fra området og er endda selv konfirmeret i Højbjerg Kirke, men nu er han professionel sanger og lever af at optræde med gospel- og jazzmusik: 

 

”Til en workshop lærer konfirmanderne typisk fire – seks gospelsange. Hele kroppen bliver aktiveret, lidt efter lidt bliver frimodigheden større og større og pludselig står selv de sejeste drenge i Iron MAIDEN t-shirts og skråler med,” fortæller Rune Herholdt. 

 

Han udstråler i Højbjerg Kirke en fantastisk energi, og der gik ikke lang tid før han havde fået varmet de lidt forknyttede konfirmander op.

 

I Højbjerg/Elsborg og Vindum/Brandstrup vil vi gerne komme konfirmanderne lidt i møde, ved at give dem en god sangoplevelse i kirken,” siger Lars Morthorst Christiansen.

Om aftenen var der så koncert i kirken, hvor konfirmanderne fik lov at vise, hvad de havde lært i løbet af dagen.

 

Kilde: Bjerringbro Avis 17 november 2009

ckh@bjerringbro-avis.dk 

Der gik ikke lang tid før end der var godt gang i den i Højbjerg Kirke, og frimodigheden blev sluppet løs. 

Frimodighed og gospel i Højbjerg kirke

Gospel favner alle

Sangeren, musikeren og korlederen Rune Herholdt har entusiasmens nådegave, og hans ildhu forplanter sig, hvad enten det gælder de 120 medlemmer af Århus Gospel Singers eller deltagerne i virksomheds- teambuildingkurser.

 

Af INGOLF M. GRAAE

 

Musik og sang synes i disse år at have greb i danskerne som aldrig før. Ikke at det er nyt, men det er anderledes nu. Engang, langt før tv forenede folket, var salmerne det musikalske omdrejningspunkt om søndagen og der blev ikke holdt et møde eller familiefest, uanset størrelse, uden, at der blev sunget fra højskolesangbogen.

 

Ganske vist undervises der stadig i musik på landets skoler. Til gengæld har mange af dem for længst sløjfet morgensangen, og de skoler, der holder fast i traditionen, er under pres fra følsomme humanister, der ikke tåler, at de opvoksende generationer stifter bekendtskab med den danske salmeskat.

Men selv om den danske sang måske ikke lyder så højt mere og det kan være sværere at præcisere, hvad der er den danske tone, så er musikken og sangen fælles gods og en slags mellemmenneskeligt omdrejningspunkt.

 

Sang i tv

Det ses bl.a. af seermålinger, når familien Danmark samles foran husalteret, når der er sang- og musikprogrammer i tv. Bevares, det er ikke hverken salmesang, musikkens klassiske udfordringer eller jazzens dybder, der rykker. Nej, det gør folkelige programmer lige fra det årlige Melodi Grand Prix, der nu også leveres i en børneudgave, til det efterhånden utal af programmer, hvor musikken og sangen kombineres med konkurrence.

Programmer som ”Stjerne for en aften”, ”X- Faktor” og senest ”Allstars” har givet tv-

 

direktionernes afgud, seertallet, volumen. ”Allstars” var en kor-konkurrence, hvor mere eller mindre kendt folk ved musikken skulle dirigere og lede ukendte hverdags-danskere.

Enhver med bopæl i det østjyske vil vide, at konkurrencen blev vundet af århusianeren over alle århusianere, Flemming Jørgensen – bedre kendt som Bamse. Men selv om Bamse er stor, naturligvis også i kunstnerisk forstand, så er han nok næppe den største, når det gælder korsang. Byen har bl.a. den bulgarsk fødte korleder Michael Deltchev, der både leder kor i den klassiske afdeling og kor med folkesang som speciale.

 

Gospelkor

At det er muligt at hive folk bort fra tv- krogen og ud i det virkelige liv for selv at synge og optræde, er også korlederen og sangeren Rune Herholdt bevis på. Han leverer varen i Ølsted Gospel Singers og Århus Gospel Singers, sidstnævnte med langt over 100 medlemmer. Og som i andre korsammenhænge, så er det ikke en bestemt befolkningsgruppe, der mødes til korsang, nej korsang er om nogen kunstnerisk udtryksform for folk fra alle sociale lag. Gospelkor ikke mindst, for som Rune Herholdt kort og klart udtrykker det: »Gospelmusikken favner alle.«

 

Det kan egentlig godt undre en smule, at gospel har så godt tag i danskerne, som tilfældet efterhånden er. Men danskerne er åbenbart ikke så stive og reserverede, som de har været – i hvert fald ifølge fordommene. Berøringsangsten er i hver fald aftagende over for gospel, der er det engelske ord for ”evangelium”.

 

Dermed er også antydet, at gospel i langt overvejende grad handler om musik af religiøst tilsnit, men det generer øjensynligt ikke i et land, hvor færre og færre bekender sig til den kristne tro. Gospel er tilmed opstået og udviklet blandt folk med mere rytme i kroppen og mere velsmurte kuglelejer i hofterne end den typiske dansker, nemlig i de såkaldte ”sorte kirker” i USA.

Sagt på en anden måde: gospel er oprindeligt de sortes musik.

 

Kærlighed

Kendetegnende for gospel instrumentalt holder sig til det enkle, det kan være en guitar, et klaver eller kirkens orgel. Det er så at sige sangen, kor såvel som solo, der trækker læsset. Groft sagt handler mange af sangene om kærlighed – Guds kærlighed til menneskene, og disses taknemmelighed over dette.

 

Gospel befordrer mere følelse, passion, fællesskab og glæde end de fleste musikgenrer. Både pop, rock, blues og spirituals har i øvrigt rødder i gospelmusikken.

For Rune Herholdt, der vist godt kan siges at være tidens omdrejningspunkt for gospelmusikken i Århus, begyndte interessen for genren i efterskole- og gymnasietiden. Han kommer fra et kristent hjem med klaver i Rødkærsbro, hvor hans mor også er organist, så det lå måske lidt i kortene, at Rune skulle blive noget ved musikken. I hvert fald har han sunget fra barnsben.

 

Interessen for gospel tog for alvor fart, da Rune Herholdt flyttede til Århus i 1997. Han lægger ikke skjul på, at han siden har været i et afhængighedsforhold, hvor han helst skal have sine musikalske fix og gospel-kick, som han udtrykker det, regelmæssigt.

Et afhængighedsforhold, som de fleste gospelkorsangeren kan nikke genkendende til. Måske er det forklaringen på, at Århus Gospel Singers fra det opstod for halvandet år siden nu har flere end 120 medlemmer.

 

Fællesskab

»Fællesskabet, det at alle kan synge med og så det enkle budskab i musikken – kærlighed og accept af mennesket, som vi er – betyder meget,« forklarer Rune Herholdt, der lægger vægt på, at koret også har andet sammen end musikken, f.eks. ture og fællesspisning – og selvfølgelig ikke at forglemme korets optrædener.

Der stilles ingen forudgående krav for at blive medlem af Århus Gospel Singers, hvor det helt accepteres, at hver fugl så at sige synger med sit næb. I sæsonen, der begynder i august, er der en ugentlig øveaften. Og det hele foregår i Århus Valgmenigheds lokaler på Lokesvej 7 i Åbyhøj.

 

Selv begyndte den nu 32-årige Rune Herholdt i Opstand Gospel Choire, hvor han traf dirigenten Hans Christians Jochimsen, der på sæt og vis blev hans musikalske mæcen og læremester hvad angår gospel. Jochimsen ledede en overgang et kor med flere end 400 medlemmer, så da han af familiemæssige årsager bosatte sig i København, var banen så at sige kridtet op til Rune Herholdt.

 

Forpligtelse

Han var dog lidt betænkelig, for opgaven som korleder forpligter, bl.a. skal der udvælges og indøves 10-12 nye numre pr. halvår.

»Det giver lidt hjemmearbejde, og jeg havde ingen erfaring med at lede et stort kor, så jeg forsøgte længe at slippe uden om. Men så var jeg på et sommerkursus, hvor jeg underviste, bl.a. sammen med Hans Christian, som sagde, at jeg burde tage over. Jeg skød det fra mig, men senere på sommeren var jeg på en såkaldt Oase-lejr, det er bibel-camping, og der kom alt lige pludselig til at handle om, at jeg skulle starte et kor. Jeg tænkte, at det måske var et vink med en vognstang om at komme i gang, og så gjorde jeg det,« fortæller Rune Herholdt med en latter, der ligger lige for, når man taler ham.

Den 5. februar 2008 begyndte koret.

»Det var en hård fødsel, men det var fantastisk og det bedste, jeg nogensinde har gjort,« slår Rune Herholdt fast.

 

Sanger

Men egentlig er jobbene som korleder kun en del af Rune Herholdts mangfoldige musikalske virke. Han blev uddannet rytmisk sanger fra Det Jyske Musikkonservatorium sidste sommer og synger i en rækker sammenhæng, og har bl.a. udgivet cd’en ”A Single Touch” , hvor Jesper Lundgaard, Mads Bærentzen, Ole Streenberg og Jesper Løvdal

akkompagnerer Rune Herholdts lyriske stemme i en række jazz-ballader.

 

Trods andre gøre mål er gospel dog det, der skal give brød på bordet. Bl.a. når han som solist og korleder sammen med en pianist tilbyder virksomheder og arbejdspladser kurser i teambuilding. Typisk deltager alle ansatte i et firma eller arbejdsplads i en gospel-workshop, hvor de skal lære at synge sammen. Sidste år havde Rune Herholdt omkring 100 af den slags teambuilding workshops.

 

Foruden den ugentlige øveaften deltager korene også i mindst en gospelgudstjeneste pr. semester plus en afslutningskoncert.

 

Men Rune Herholdt har andre jern i ilden. Han synger i gospelgruppen Amaze og er i gang med at danne en gospelkvartet med mandlige sangere plus flirten med jazz i forskellige sammenhænge.

Og så skal der også være tid til familien, der også omfatter Rune Herholdts sygeplejestuderende hustru, en toårig datter og endnu et barn på vej. 

Gospel favner alle

For få år siden stod gospelsanger Rune Herholdt i sit livs krise. Det kristne håb, som taler fra søndagens prædiketekst, blev hans redningsplanke

 

For dem, som har oplevet Rune Herholdt som enten gospelinstruktør eller gospelsanger, kan det være svært at tro, at han for et par år siden stod i en voldsom livskrise. Hans livsglade og udadvendte væsen lod sig tilsyneladende ikke mærke af, at han på de indre linjer kæmpede en svær kamp.

 

”Jeg prøvede nogle gange at gå på scenen, hvor det var voldsomt hårdt til en start at skulle levere foran publikum. Men på en eller anden måde har jeg altid gennem gospelmusikken fundet ro, og det svære, jeg stod midt i, fortonede sig,” siger Rune Herholdt.

 

Krisen, som havde slået benene væk under ham, handlede om hans ægteskab. Ifølge Rune Herholdt en helt klassisk ægteskabelig problemstilling. Han og hans hustru var blevet kærester, da de begge gik på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing. I midten af 20'erne blev de gift. Så kom der et barn. Og et mere. De blev far, mor og familie - men kærligheden mellem dem fik ikke den næring, som den havde brug for.

 

”Vores ægteskab var ved at smuldre. Som så mange andre par havde vi glemt at tale sammen. Afstanden mellem os havde vokset sig for stor,” siger Rune Herholdt.

 

Han er vokset op i Evangelisk Luthersk Missionsforening i Vindum nær Viborg. Et hjem, hvor Bibelens ord blev taget for gode varer, og hvor han troligt gik i søndagsskole hver uge. Derfor var en skilsmisse også noget nær det værste for Rune Herholdt at blive kastet ud i. Alt det, han havde troet på - og som han skulle bygge fremtid på, nemlig et ægteskab til døden skiller - var ved at forsvinde mellem hænderne på ham. Midt i den svære tid kørte gospelgudstjenesterne derudad. Da Rune Herholdt en vinteraften i 2013 havde afholdt gospelgudstjeneste i Ølsted kirke, gik han som så mange gange før til nadver. Han tog et såkaldt mannakorn med et tekststykke fra Bibelen. Åbnede det: ”Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb.”

 

Gospelsangeren var ramt. Teksten rummede præcis det håb, som han følte, var det eneste, han havde at klynge sig til.

 

”Når du er i krise, vender alt rundt. For mig rummede teksten i mannakornet det håb, som jeg havde brug for. Jeg lavede en aftale med Gud om, at han skulle bringe os gennem den svære periode. Jeg var nødt til at tro på det og sige tak til Gud på forhånd,” siger Rune Herholdt.

 

Ægteparret overvandt krisen, og hans hustru er i dag gravid med deres tredje barn. Turen gennem den ægteskabelige krise har ændret Rune Herholdts syn på mange ting. Mere bevidst end nogensinde er han om håbets kraft.

 

”Håbet betyder ufattelig meget for mig. Det er det, som gør, at vi kan overvinde og overkomme de sværeste perioder i livet,” siger han.

 

Derfor er Rune Herholdt også svært begejstret for morgendagens prædiketekst. Dybest set er den nemlig, mener han, en fortælling om håb.

 

”Jesus skiller fårene fra bukkene. Nogle kommer i himlen. Det er håb.”

 

Rune Herholdt husker tilbage på sin gymnasietid. I et helt år havde han gået og været forelsket i en ganske bestemt pige, men havde ikke turdet tage de nødvendige tilløb. En dag gik han en tur med sin veninde og spurgte hende, om hun troede, at han kunne blive kærester med hende, som var ved at sprænge hans hjerte.

 

”Rune, nogle gange er håbet det eneste, vi har.”

 

Ikke just et opløftende svar for den forelskede gymnasiefyr.

 

”I dag er jeg gift med hende pigen, som jeg var forelsket i i gymnasiet, og snart har vi tre børn,” smiler han.

 

Med håbet in mente er det heller ikke tilfældigt, at Rune Herholdt har dedikeret sit liv til gospelmusikken. Et er, at han i gospelmusikken oplever, at krop og ånd forenes, noget andet er, at gospelmusikken for Rune Herholdt er en håbets musik.

 

”Gospel stammer fra slaverne i USA. De læste i Det Gamle Testamente om jødernes fangenskab. Guds indgriben og budskab om udfrielse gav dem håbet. De begyndte at tro på en levende Gud og håbe på paradis,” fremhæver Rune Herholdt.

 

Gospelsangeren, der bor med sin familie i Brabrand ved Aarhus, er bibelkyndig. Fra det evangelisk-lutherske barndomshjem fik han de kristne budskaber ind med modermælken. Selvom han savnede en mere kropslig og levende trospraksis, har han nydt godt af det store bibelkendskab, der fulgte med en opvækst med søndagsskole.

 

Han kan ikke lade være med at gå på jagt efter den gammeltestamentlige tekst, som morgendagens prædiketekst fra Matthæusevangeliet bliver læst i sammenhæng med. Han slår op på profeten Esajas' kapitel 65, vers 17-19:

 

”Nu skaber jeg en ny himmel og en ny jord; det, der skete tidligere, skal ikke længere huskes, og ingen skal tænke på det.”

 

”Sådan er mit håb. Alt det, der er sket tidligere, skal ikke længere huskes. Alt det bras, som jeg har oplevet, skal glemmes. Vi får lov at starte på en frisk hver dag. For mig er håbet både noget, som sker her og nu, og et håb om et fremtidens gudsrige.”

 

Den dag, hvor Gud griber ind og skiller fårene fra bukkene, som det står i prædiketeksten, tror Rune Herholdt fuldt og fast på. Men hvem, der er de fortabte, og hvem, der er de frelste, gisner han ikke om. Den livskrise, som han var igennem for et par år siden, har ifølge ham selv gjort ham rundere og mere ydmyg i sit syn på mennesker.

 

”Førhen var jeg mere kantet og havde klare indre overbevisninger om, hvad der var rigtigt og forkert. I dag tænker jeg i højere grad, at vi mennesker alle har vores grunde til, at vi kigger på virkeligheden, som vi gør. Det er ikke op til os at vurdere, om den ene eller den anden har ret. Dommen ligger alene hos Gud - og så kan vi blot håbe, at vi formår at leve og handle i overensstemmelse med Guds ønske,” siger Rune Herholdt.

For Rune Herholdt opstår der en særlig enhed, når musikken forener krop og ånd. Han voksede op i et kristent miljø, hvor troen ikke havde noget kropsligt udtryk. - Pr-foto. Foto: 

Gospelmanden klyngede sig til musik, da livskrisen pressede sig på

 

før søndagen, Kristelig Dagblad

THORSTEN ASBJØRN LAURITSEN

21. november 2015 00:00 

Gospelmanden der klyngede sig
bottom of page