PRESSE/DOWNLOAD
Hent vores pressepakke her. (62,5 mb)
Pakken indeholder (Billeder, Plakater, Pressemeddelelse, præsentationsfolder og lyd)
Vi sender gerne trykte plakater til dig i formaterne A2 og A3.
Hent vores kodaliste her.
RUNE HERHOLDT
& THE GOSPEL BROTHERS
Læs Gospelbrothers PR-folder her
Arrangør? - Få pladen tilsendt her
People Get Ready!
Rune Herholdt & The Gospel Brothers i koncert med fællessang og fortællinger.
En uforglemmelig musikalsk oplevelse er i vente, når et af landets mest erfarne gospelorkestre, Rune Herholdt & The Gospel Brothers, leverer koncerten “People Get Ready!”
Bakket op af klaver, kontrabas, trommer og trestemmigt herrekor, sender Rune Herholdt publikum på en intens og medrivende rejse i gospelmusikkens univers. Undervejs fortælles historierne bag kendte gospelsange som Amazing Grace, Go Down Moses og We Shall Overcome. Som et særligt led i koncerten inviteres publikum til at synge med på koncertens fællessange under uhøjtidelig og kyndig vejledning.
Rune Herholdt & the Gospel Brothers mødtes på det Jyske Musikkonservatorium og har spillet sammen siden 2008. Orkesteret spiller både traditionel og ny gospelmusik og har netop udgivet CD’en People Get Ready. Orkesteret spiller gospel ud fra en fælles kærlighed til den afroamerikanske musiktradition inspireret af blandt andre vokalgruppen The Golden Gate Quartet. Orkesteret har spillet flere hundrede koncerter og har med tiden udviklet sin egen karakteristiske stil, som blander 4-stemmig sang og rytmegruppe. I front står Rune, som med en suveræn vokal, formår at formidle gospelmusikkens nerve, energi og budskab.
Gospelmusikken opstod i mødet mellem de afrikanske slavers musiktraditioner og den vestlige musikkultur, herunder særligt de kirkelige sangtraditioner. I de gamle bibelhistorier kunne slaverne identificere sig med de undertrykte folk og finde håb om frihed, hvilket blev omsat til negro spirituals som Go Down Moses, Joshua Fit The Battle of Jericho m.fl. Gospelmusikken er led i den afroamerikanske kirketradition og er essentiel for den særlige interaktive form for gudstjeneste, hvor menigheden bidrager med sang, klap og spontane tilkendegivelser. “People Get Ready!” formidler denne stemning til publikum gennem musik, fortællinger og fællessang.
People Get Ready koncerten kan tilrettelægges efter ønske og behov.
For eksempel som gospelgudstjeneste i samarbejde med kirkens præst og organist eller med inddragelse af kirkens kor som et led i koncerten.
Rune Herholdt & The Gospel Brothers:
Rune Herholdt - vokal, akustisk guitar
Stephen Nørrelykke - klaver, orgel, kor
Bjørn Petersen - kontrabas, kor
Jimmi Bech - trommer, kor
Cd'en People Get Ready kan bestilles via hjemmesiden eller købes på iTunes.
www.gospelbrothers.dk
Kontakt Rune Herholdt, info@runeherholdt.dk, tlf: 51940518