

ENDELIG JUL – Århus Gospel Singers feat. Nina Luna
Endelig er det jul! Når 250 sangere fra Århus Gospel Singers går på scenen til årets julekoncert ENDELIG JUL, er der lagt op til en aften fyldt med musik, energi, fællesskab og ægte julestemning.
I år får koret selskab af Nina Luna, der er et markant navn på den danske gospelscene. Med sin stærke vokal, store musikalitet og smittende udstråling er hun den perfekte gæstesolist til årets julekoncert. Sammen med de 250 sangere vil hun være med til at skabe en helt særlig musikalsk juleoplevelse.
Århus Gospel Singers ledes af Rune Herholdt, mens bandet under ledelse af Peter Houe sørger for det musikalske fundament med masser af groove og spilleglæde.
Koret har i år eksisteret i 18 år, og julekoncerten er efterhånden blevet en fast og elsket tradition i Aarhus. Med sine 250 sangere er Århus Gospel Singers Jyllands største gospelkor, og hvert år samles publikum til en koncert, hvor gospelmusikkens glæde og julens budskab går hånd i hånd.
Der er traditionelt set stor interesse for koncerten, og der sælges kun 400 billetter. Så vil du være sikker på at få en plads til årets store gospeljuleoplevelse, er det en god idé at sikre dig billet allerede nu.
ENDELIG JUL – en aften, hvor julen bliver sunget ind med masser af glæde, gospel og musikalsk overskud!
Der er traditionelt set stor interesse for koncerten, og der sælges kun 400 billetter. Så vil du være sikker på at få en plads til årets store gospeljuleoplevelse, er det en god idé at sikre dig billet allerede nu.
ENDLIG JUL – en aften, hvor julen bliver sunget ind med masser af glæde, gospel og musikalsk overskud!