top of page

Julekoncert
Rune Herholdt & Viborg Gospel Singers:
Viborg nye mass-choir!

Viborg Gospel Singers, det populære lokale gospelkor, er glade for at annoncere deres årlige julekoncert, som finder sted mandag den 4. december kl 19:30 på Midtbyens Gymnasium.

​

Koret rækker ud efter stjernerne og får til denne koncert besøg af solisterne Heidi Trolle og Mathilde Thorning.
Bandet ledes af korets pianist Peter Houe Sørensen og i front for det hele står den kendte dirigent og gospelsanger Rune Herholdt.

 

Koret har på rekordtid vokset sig til et over 100 mand stort mass-choir (kæmpe kor) og har allerede optrådt på en række kendte lokationer som Sct. Mathias Centret, Vestervang Kirke og Nytorv. Deres seneste koncert, på byens hotel PEAK12, tiltrak så mange begejstrede tilskuere, at et betydeligt antal faktisk måtte gå hjem på grund af pladsmangel.

​

‘Viborg Gospel Singers er byens nye og lidt skæve kor. Vi gør tingene anderledes, holder koncerter på sjove og skæve lokationer, sætter tingene stort op, og så er vi faktisk åbne for alle med lyst til fællesskab og fællessang. I foråret etablerede vi FOF-foreningen Viborg Gospel Singers Forening, med det formål, at alle skal have mulighed for at synge gospel. Vi har ingen optagelseskrav, så du kan faktisk bare troppe op og være med.’

Udtaler Rune Herholdt.

​

Med mottoet om at skabe fællesskab, glæde og gospelmusik for alle, byder Viborg Gospel Singers alle musikinteresserede til en medrivende julekoncert som ikke blot tænder for julestemningen, men også tænder lys i mørket.
Interesserede sangere er velkommen til at synge med igen fra d. 22. januar.

​

FAKTA:
• Pris: 100 kr.
• Adresse: Vesterbrogade 10, 8800 Viborg (Det gamle 'Paletten')
• Koncert kl. 19:30 (Dørene åbner kl 19:00) 
bottom of page